Back to All Events

Workshop: Kvindefællesskaber v/ Lykkecirkler

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

LYKKEN ER EN CIRKEL & INGEN KVINDE ER EN Ø

Lykke er professionel værtinde og ophavskvinde bag initiativet Mødre Mødes, der er et alternativ til den traditionelle mødregruppe. Mødre Mødes er en mødregruppe hvor hver enkelt kvinde bliver set og hørt som den hele kvinde hun er. Et fællesskab hvor vi mødes om selvudviklende temaer, som gør at vi lærer os selv og hinanden ”ordentligt” at kende – både på godt og på udfordrende vis.

Denne formiddag vil Lykke holde en workshop om kvindefællesskaber og bl.a. komme med sit bud på, hvorfor kvindefællesskaber er så vigtige i dag, og hvordan vi kan skabe mødregrupper, hvor hver enkelt kvinde føler at hun kan komme og være med præcis der, hvor hun er mentalt – IKKE kun den del som er bevidst og i overskud og har styr på de nyeste baby-gadgets:

“Til denne workshop vil vi blandt andet lave små øvelser som viser, hvad jeg synes er relevant at mødes om som mødre og kvinder. Øvelser, som kan være med til at skabe forbindelse imellem dig og din næste-kvinde i rummet og ikke mindst, etablere forbindelsen til dig selv.”

Deltag med eller uden din baby, der er plads til begge dele.

Max antal deltagere: 15


Pris 90 kr. KØB HER
0 kr. for medlemmer, men kræver tilmelding HER.
Bliv medlem af Barselshuset 99 kr/mdr. Som medlem er der adgang til mange flere events gratis eller med rabat.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, send da en mail til hej@bedrebarsel.dk, så en anden kan få din plads