Back to All Events

Psykomotorisk bevægelse

Jeg hedder Mathilde og jeg studerer til Psykomotorisk Terapeut. Jeg tager min afsluttende praktik i Barselshuset fra 4. marts - 29. maj, hvor jeg er til rådighed i åbningstiderne. Jeg er blevet mor for 15 mdr siden, en livsberigelse som i høj grad har fanget min opmærksomhed både som professionel og selvfølgelig også som mor. Jeg er fascineret af kroppens restitutionsproces og af, hvordan kroppen er en ressource til at forstå vores følelsesliv.


Fra tirsdag den 19. marts kl. 10 er der psykomotorisk bevægelse hver tirsdag. Holdet er særligt tilrettelagt kvinder, som har født indenfor de seneste 12 mdr. Vi vil altid bevæge hele kroppen og lave forskellige styrkende og afspændende øvelser. Holdet fortsætter tirsdage fremover indtil den 28. maj.

Tilmelding sker via FO, se link nedenfor.

Medbring tøj, du kan bevæge dig i, yogamåtte eller liggeunderlag, en flaske vand og et tæppe.

Babyer er velkomne!

Psykomotorisk terapi arbejder med samspillet mellem krop og psyke. Igennem bevægelse, øvelser og manuel behandling får du mere bevidsthed om din krops ressourcer.

Vi arbejder med, hvordan du kan bruge dine ressourcer, og hvordan de vedvarende kan støtte dig til mere hensigtsmæssig og nærende bevægelse.

Pris: 30 kr.

Gratis for medlemmer

Bliv medlem af Barselshuset HER for 99 kr/mdr. Som medlem er der adgang til mange flere events gratis eller med rabat.

Tilmeld dig arrangementet på FO’s hjemmeside HER.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, send da en mail til hej@bedrebarsel.dk, så en anden kan få din plads.

Se også begivenheden på Facebook HER

Max antal deltagere: 10 personer