Back to All Events

Oplæg: Hvordan ved man, om man har en efterfødselsreaktion (gratis for alle!)

Er du i tvivl om, hvorvidt du har en fødselsdepression, eller kunne du tænke at høre mere om symptomer og hvordan man kan støtte en forælder med fødselsdepression?

Mange nybagte forældre oplever, hvordan den første tid efter fødslen kan være svær. Søvnunderskud og ansvaret for en lille nyfødt kan føles overvældende og op mod 80 % af alle nybagte mødre vil opleve at have "tude-dage" inden for den første uge efter fødslen. Træthed, humørsvingninger og tendens til gråd er altså helt normale reaktioner efter en fødsel.

Men hvornår går det fra at være en normal reaktion på blive forælder til at være symptomer på en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression?

Mellem 10-15 % af alle nybagte mødre oplever at udvikle en fødselsdepression, men det kan være rigtig svært at snakke om, og vi får derfor besøg af Katja, der ved en masse om, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med en efterfødselsreaktion, og hvor man kan søge støtte og informationer.

Om Katja

Katja er projektkoordinator for forskningsprojektet HOPE på Aarhus Universitet, hvor de undersøger, hvorfor nogle udvikler en fødselsdepression, mens andre ikke gør. På sigt er håbet, at projektet kan være med til at forebygge fødselsdepressioner hos nybagte forældre.

Pris

Arrangementet er gratis for alle - husk dog stadig at booke billet.

Book din billet HER

Bliv medlem af Barselshuset for 99 kr./mdr. HER. Som medlem er der adgang til mange flere events gratis eller med rabat.

Max antal deltagere: 20

Hvis du bliver forhindret i at deltage, send da en mail til hej@bedrebarsel.dk

Se Facebook-event HER

Earlier Event: November 27
Fælles onsdagsfrokost
Later Event: November 28
Udsolgt! Torsdagsyoga for mor og baby