Back to All Events

Samtalesalon: Børn og digitale medier

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

Hvor meget ‘skærmtid’? Bliver barnets hjerne helt ristet af alt det Gurli Gris eller endeløs Fortnite-gaming? 

Skærme og digitale medier er en del af vores børns opvækst - i institutionerne såvel som derhjemme. Men hvilket forhold ønsker vi at vores børn har til de mange forskellige medier? Kan det være en god idé at danne dem (og os selv) digitalt - og hvordan?

Nogle påstår, at medierne er potentielt skadelige for børnene - andre at vores børn er digitalt indfødte. Uanset er det et betændt emne - også i forældreskabet, hvor tid foran skærmen både kan være anledning til konflikter samt et middel til tiltrængt ro. Hvordan kan man som forældre håndtere børnenes omgang med digitale medier på en fornuftig måde?

Alberte vil snakke om børn og digitale medier generelt - både fra et forskningsbaseret perspektiv og et erfaringsbaseret mor-perspektiv. Udgangspunktet for den digitale dannelse er børnenes leg: hvordan legen også kan fremtræde digitalt (fx med tablets) og samtidigt stimulere deres (og voksnes) kreativitet og fantasi.

Alberte Erlandsen er cand. mag i Æstetik og Kultur med specialisering i kulturformidling og børns leg med digitale medier. Hun har undervist og forsket i emnet og er p.t. på barsel. Hun arbejder på at udvikle en digital platform, 'Skærmtrolde', som henvender sig til forældre, hvor de kan hente inspiration og vejledning til børns liv med digitale medier. 

Efter oplægget er der plads til spørgsmål og diskussion. 

Max. 35 deltagere.

Pris:
0 kr. for medlemmer
90 kr. for ikke-medlemmer.

Book din billet HER

Earlier Event: November 13
Fælles onsdagsfrokost