Back to All Events

Sidste torsdagsyoga for mor og baby

  • 8 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (map)

75 minutters yoga som søger at tilgodese mors fysiske og emotionelle behov og udfordringer i tiden efter fødslen.

Intense asanasekvenser med længere hold og bevidst åndedræt vil hjælpe med at bringe energi og bevidsthed igennem hele kroppen, især de områder, hvor vi barslende mødre ofte holder spændinger, såsom nakke, skuldre, kæbe og lænd, og hvor vi efter fødslen har brug for at genfinde vores styrke, hovedsageligt vores core-muskulatur.

Denne time vil søge at øge din styrke indefra og centrere dig ved at skabe forbindelse til din core og dit åndedræt.

Du behøver hverken at være stærk eller fleksibel for at deltage. Det eneste der forlanges er villigheden til at være åben for at føle ærligt gennem kroppen og for at få sved på panden.

Der vil være fokus på mor, men med plads til baby på et tæppe, kravlende på gulvet eller sovende i barnevognen. Vi vil bevæge os i et moderat tempo, som derfor er overskueligt, hvis du samtidig skal holde øje med din baby. Der vil selvfølgelig være rum til amning, gråd og hvad din baby ellers får behov for.

Julie har undervist i yoga siden 2015. Gennem sin graviditet og efterfødselstid har hun brugt yogaen til at vedligeholde og genopbygge både styrke, ro og plads i kroppen samt fundet stor fred ved at holde sig forbundet til et dybt åndedræt.

Max. 8 deltagere + babyer.

Husk at medbringe yogamåtte eller lignende underlag.

Du skal have været til 8 ugers check hos lægen.

Dette er ikke et forløb, man tilmelder sig hvert enkelt hold, men man er selvfølgelig velkommen til at deltage alle gangene.

Pris:

0 kr. for medlemmer/ 60 kr. for ikke-medlemmer.
Bliv medlem af Barselshuset HER

Billetlink - KLIK HER

Later Event: December 17
Fars Frirum