Back to All Events

Workshop: Babyførstehjælp - just in case

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

Til kurset om babyførstehjælp hos Barselshuset får du viden om forebyggelse og håndtering af eventuelle farlige situationer for dit barn. Det kan være meget betryggende at vide, hvad man skal gøre rent praktisk – derfor får du i kurset en hands-on indføring i:

·         Forebyggelse af ulykker i hjemmet

·         Hvad du kan gøre, hvis dit barn får noget galt i halsen

·         Hjerte/lungeredning (hjertemassage og kunstigt åndedræt)

·         Førstehjælp til feberkramper og falsk strubehoste (gøende hoste)

De (frivillige) praktiske øvelser kan give dig en tryghed og hjælpe dig med at bevare roen og handle effektivt, hvis uheldet skulle være ude. Det hele foregår roligt i en hyggelig atmosfære, hvor din egen baby kan være med på sidelinjen.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål løbende.

Underviser Tim Linde Nielsen er til dagligt ambulanceredder i Aarhus. Desuden ejer han virksomheden Førstehjælp DK, hvor han bl.a. underviser mødregrupper i førstehjælp til de mindste.Han har 15 års erfaring som ambulanceredder, og han har undervist i førstehjælp i otte år, ligesom han har været underviser på redderuddannelsen. Privat er han selv far til tre, og han har lige været på barsel i fire måneder med datteren Astrid.

Max. 30 deltagere.

Pris: 0 kr. for medlemmer, 90 kr. for ikke-medlemmer.
Bliv medlem af Barselshuset HER

Billetlink - KLIK HER

Earlier Event: October 9
Fælles onsdagsfrokost