Back to All Events

Den gravide far – et foredrag om en fertilitetsrejse

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

Hvert 8. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Mange kvinder og mænd stifter bekendtskab med fertilitetsbehandling på et tidspunkt i livet, enten personligt eller som pårørende.

Vi har inviteret Michael, ”Den Gravide Far” til at fortælle om hans personlige historie om fertilitetsbehandling og graviditet, set fra mandens synsvinkel.

Efter et langt fertilitetsforløb lykkedes det Michaels kone at blive gravid, og i december sidste år fik de deres første barn. I løbet af fertilitetsbehandlingen manglede Michael et sted, hvor han kunne få svar på sine spørgsmål og komme ud med tanker og frustrationer. Han havde brug for at læse om, hvad andre mænd tænker og føler igennem sådan et forløb, derfor lavede han bloggen ”Den Gravide Far”. På bloggen kan man læse om fertilitetsbehandlingen, samt tanker og følelser fra en hverdag med spørgsmål om dét at være mand under graviditet.

Foredraget tager udgangspunkt i familiens historie, set fra Michaels side. Det er et foredrag som er alvorligt, spændende og fyldt med humor. Det er ikke et foredrag hvor han ønsker at gæsterne skal have medlidenhed med dem eller placere dem i en offerrolle. Tværtimod handler det netop om det at se lyst på tingene og være positive igennem et fertilitetsforløb, selvom det til tider selvfølgelig godt kan være hårdt. Samtidig bliver der givet en masse gode ideer og perspektiver til hvordan man kan komme godt igennem et fertilitetsforløb.

Til daglig arbejder Michael som Radiovært, musikproducer og dj. 

 

Arrangementet er støttet af GENLYD puljen.

Pris:
90 kr.
0 kr. for medlemmer af Barselshuset.

Bliv medlem af Barselshuset HER.

Book din billet HER (billetten skal bookes uanset om du er medlem eller ej :) )

Se Facebook eventet HER.

Earlier Event: November 25
UDSOLGT - Barselsyoga med (eller uden) baby
Later Event: November 26
Fars Frirum