Back to All Events

Ejerskab til din graviditet og fødsel

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

En god fødsel betyder noget for dig og dit barn. Resten af livet! En fødsel sætter markante spor i moderskabet/forældreskabet, men en fødsel kan ikke planlægges, men forberedes og derfor er god fødselforberedelse vigtig for både dig og din partner.

Jordemoder Gitte Thetmark sætter fokus på, hvor meget du selv kan håndtere smerte ved at påvirke smertesignalet og dermed blive aktiv i fødselsarbejdet. Foredraget handler også om, hvordan du kan forvandle fødselsangst og bekymring til positive forventninger til din fødsel og til fødselsglæde. Vil du have den bedste fødselsoplevelse og have ejerskab over din fødsel, så kan det være en god ide at betragte fødslen som en maraton allerede i graviditeten. Både en maraton og en fødsel kræver forberedelse og træning for at bliver gennemført med glæde og overskud. Smertesignalet i en fødsel er ekstremt manipulerbart og i fødslen handler det om at manipulere smertesignalet og give slip i kroppen, så du arbejder med og ikke mod kroppen i fødslen. Du kan lære at få kontrol over smertesignalet, så du ikke behøver at lide passivt under det. En fødsel er meget mere end smerte. Med en konkret kropslig og mental forberedelse kan du få tillid og tiltro til, hvad din krop kan og dermed reducere eventuel fødselsangst og risikoen for at gå i panik i fødslen. Synet på fødslen har ændret sig ekstremt gennem årene. Jo mere kultiverede mennesker, vi har udviklet os til at være, desto mere komplicerede og unaturlige er fødslerne og synet på dem blevet. Jeg vil gerne være med til at ændre dit syn på fødslen til at blive ukompliceret og naturligt, så du kan glæde dig til fødslen!

Pris: 50 kr. Tilmeld dig her.
GRATIS for medlemmer i Barselshuset, men tilmelding nødvendig.
Køb af medlemskab her

Facebookevent

Earlier Event: November 29
Samtalesalon: Valg og fravalg
Later Event: December 4
Sundhedsplejerske i huset