Back to All Events

Samtalesalon: Valg og fravalg

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

Kan man være hjemmegående og karrierekvinde på samme tid? Hvordan kombinerer man familie- og arbejdsliv? Findes den perfekte balance mellem bleskift og business overhovedet? Og hvordan skaber man mening i tilværelsen, når alt bliver vendt op og ned?

Det er nogle af spørgsmålene, de to Aarhus-baserede bloggere, Esra (2verdener.dk) og Therese (happyhousewife.dk), kommer omkring i en uformel fælles snak med udgangspunkt i de to kvinders fortællinger.


Om Esra og Therese:

Esra er mor til 3 børn, iværksætter og ildsjæl med fokus på at hjælpe verden omkring sig. Under sin barsel fik hun ideen at etablere legestuer på plejehjem, sagde sit farmaceut-job op og har på ét år fået etableret 13 legestuer på 13 aarhusianske plejehjem i samarbejde med kommunen. Esra har sagt farvel til et fast fuldtidsjob til fordel for en mere fleksibel hverdag med familien, hvor hun vil satse på den mere usikre, men mere meningsgivende virkelighed. 

Therese er mor til tre børn, uddannet indenfor kommunikation, og arbejder som freelance skribent. I 2013 forlod hun sit job som marketing consultant op for at være hjemmegående. Hun var hjemme i nogle år inden hun begyndte på en videreuddannelse indenfor IT. Den har hun nu orlov fra, og er igen hjemmegående. Therese fortæller åbent om livet som hjemmegående for at bryde nogle stigmaer og fordomme omkring emnet, og for at vise, at man sagtens kan være ambitiøs selv om man ikke vælger den klassiske karrierevej.

Pris: 50 kr.

GRATIS for medlemmer af Barselshuset

Tilmeld dig HER (via FO.dk)

Bliv medlem HER

Earlier Event: November 28
Fælles onsdagsfrokost
Later Event: December 3
Ejerskab til din graviditet og fødsel