Back to All Events

Samtalesalon: På vej på barsel

  • Barselshuset 78B Frederiksgade Aarhus, 8000 Denmark (map)

Vi er så gode til at forberede os på fødslen, de basale praktiske forhold og den allerførste tid med den lille nye i vores familie. Så gode at vi nogle gange glemmer at forberede os på det nye liv der venter efter fødslen. 

Graviditet, indkøb af diverse praktiske babyting og fødselsforberedelse fylder ofte meget i tiden op til termin. Men du kan med fordel forberede dig på alt det andet, der venter dig. Hvordan kommer du godt fra dit arbejde? Hvad skal du snakke med din leder om? Hvordan kommer du godt på barsel? Hvad skal du snakke med dig selv, din partner og dine nærmeste om? Hvilke økonomiske, praktiske og ansvarsmæssige overraskelser venter dig i barselsland? Hvad kan der ske med din identitetsfølelse, din seksualitet, dit parforhold og dit forhold til arbejdsmarkedet?

Psykolog ved ArbejdsmiljøCentret, Gitte Falsig, skaber på denne aften rum og plads til forberedelsesrefleksioner og deler viden om, hvad der kan vente dig i barselsland. Oplægget rummer helt konkret viden og tips til, hvordan du kommer godt fra arbejde og får en god start på din barsel, samt mere filosofisk refleksion over, hvad de nye omstændigheder gør ved os mennesker. 

Pris: 50 kr. Tilmeld dig her
GRATIS for medlemmer i Barselshuset, men tilmelding nødvendig.
Køb af medlemskab her

Facebookevent

Earlier Event: November 26
Førstehjælp for babyer
Later Event: November 27
Strik til dig og din baby