Aarhus Festuge for mor og far på barsel

Dette indlæg indeholder reklame

Aarhus Festuge er i gang og det betyder for mange fest og koncerter – en kombination der ikke altid harmonerer med en baby. Men i år laver vi i samarbejde med Cluster Square om på dette, når Barselshuset rykker ud af de faste rammer i FO-byen og ned på Klostertorvet d. 2.-6. september 2019. Her er stablet et program på benene, hvor både mor, far og barn kan blive stimuleret, underholdt og oplyst.

Hver dag er der forskelige temaer på programmet, hvor man kan stimuleres med: ’mandagstanker’ med Balancebaren, ’bevæg dig med din baby’ om tirsdagen med Yoga i det fri og Stimulastik.

Onsdag er der ”Mad der mætter” med henkogningsworkshop v/ Frederiksgade 42, som også står for Barselshuset gentagende Onsdagsfrokost, som foregår med fællesspisning ved langborde (læs mere og tilmeld dig senest 1. sept.). Der er selvfølgelig også mulighed for at de små kan sidde med ved bordet.

Torsdag er ”For store og små” med højskolesang og en omgang BINGO med gaver for både mor, far og baby.

Fredag sluttes af med ”Fars Fredag”, hvor Tjelle med venner laver stand-up og Andreas fra BabyGym app er vært for babybevægelse. Læs hele programmet nederst på siden og følg med i Facebookeventet for opdateringer.

Bingo Banko Baby med masser af gaver

Til torsdagens store bingo har vi været så heldige at få en stor bunke gaver fra forskellige sponsorer. For det første har Arla doneret 500 smoothies og 500 bambus bestik til de små. Dem vil vi dele ud på torvet under hele ugen. Derudover har vi modtaget 2 x gavekort á 300 kr. Til By Happy Me, som kan bruges på feks. navnemærker, sutter med navn og bestik med navn. Man kan også vinde smoothieposer og madposer fra Haps Nordic, to gavekort på 250 kr. til Creative Space, som også holder til i Aarhus, en af Line Jensens flotte plakater, fem gavekort til Grød på en havregrød og kaffe, fem gavekort til Street Coffee, 3 flasker fra Absurt, et gavekort til coaching hos Jacobsen coaching, tre af Julie Ugleholdts bog ”Projekt baby”, tre plakater med babytegn fra Tegn til baby, to gavekort til måltidkasser for 2-3 personer fra Simple Feast og dækkeservietter fra det nye danske brand Noui Noui. Derudover har både Lille Nor og Komma doneret fire ugers reolleje, så der er rig mulighed for at få solgt ud for både mor og barn/børn.

Vi er meget glade for de mange gaver, som vi har fået sponsoreret!

Bedre barsel (10).png
Kristine Bjerre