Leg og tummel med din baby

Indlægget indeholder reklame

Indlæg af Andreas Schiørring. Andreas er far til Conrad på 3 år og Asger på 6 år.
Han er lektor i idræt med mastergrad i ”undervisning og læring” og medudvikler af appen ”BabyGym – motorik og leg for dig og dit barn”

Barsel med leg og tumlen

Når jeg tænker tilbage på min barsel med mine drenge, så var leg og tumlen på madrassen i stuen en af de ting, som vi hyggede os meget med.

Fokus på leg og tumlen begyndte allerede, da drengene var få uger gamle. De blev lagt kortvarigt på maven mange gange i løbet af dagen og vi lavede også motorikøvelser som cykeltur med benene, mens der blev sunget og lavet krydsbevægelser med modsat arm-ben.

Da min barsel begyndte, havde legen udviklet sig til bl.a. svingeture med hovedet nedad, baglæns kolbøtter, trillebør, kravlen over mine ben efter legetøj og div. simple lege med forskellige bolde.  

Asger, 10 mdr. gammel, er kravlet ned fra madrassen, hvor vi nu leger med en tennisbold

Asger, 10 mdr. gammel, er kravlet ned fra madrassen, hvor vi nu leger med en tennisbold

I den første del af min barsel forsøgte jeg at planlægge, hvornår/hvor vi skulle lege og lave en masse motorikøvelser. Det viste sig dog hurtigt, at det var svært at planlægge, hvornår en baby er i humør til at tumle i længere tid. Derfor endte det ofte med, at vores tumletid i løbet af dagen blev mere spontan og varede måske kun 5-10 minutter af gangen.

En af yndlingsøvelserne var baglæns kolbøtte, som vi lavede, hvor jeg enten sad eller stod op. Det er en øvelse, der især stimulerer balancen, og som kan laves fra barnet er ca. 4 mdr. gammel (og selv kan holde hovedet). Selv om Conrad i dag er blevet 3 år, så synes han stadig, at det er rigtig sjovt at kravle op på mig, for derefter at komme ned via den baglæns salto.  

 

Forskningen viser vigtigheden af god motorik hos børn

I medierne kan man ofte se indslag eller artikler om vigtigheden af, at børn leger og bliver motorisk udfordret. Og det med rette – for forskningen viser bl.a.:

  • at ved et års alderen har ca. 30% af børnene motoriske udfordringer.

  • at der er et umådelig stort læringspotentiale hos det nyfødte barn.

  • motorisk udvikling stimulerer hjernens udvikling og læring generelt

  • de centre i hjernen som udvikles ved motorik og leg i stor grad også er de centre, som bruges til fx at læse og regne.

  • når din baby bliver lidt ældre, så er en god motorik med til at gøre det selvstændigt og få selvtillid

  • god motorik hos børn fordrer deltagelse i fysiske aktiviteter, hvor sociale kompetencer udvikles

  • at de børn der har en god motorik som 2,5 år generelt også er bedre til at læse og regne som tiårige

 

Modsat, da jeg selv var barn, bruger børn i dag generelt længere tid på at sidde stille med iPad, mobiltelefon eller at se fjernsyn. Det betyder, at der bruges mindre tid på at lege, hvor børnene bruger kroppen og motorik udvikles.

Derfor at det vigtigt, at man som forældre hjælper sit barn til at være fysisk aktiv – allerede fra barnet er helt lille.

 

Hvilke øvelser kan jeg så lave med min baby?

Som forældre til en baby kan det være svært at vide præcist, hvilke lege og motorikøvelser man kan lave i løbet af babyens forskellige måneder. I den danske BabyGym app får du svaret samt over 70 motorikøvelser og lege til dit barn i alderen 0-18 måneder. Øvelserne er professionelt instrueret, så de let kan udføres hjemme hos jer selv, eller hvor I nu har brug for at lege og lave øvelser. Vi har forsøgt at gøre meget ud af, at det ikke kun handler om motorikøvelser, men også vigtigheden af fx øjenkontakt, sang og snak med barnet.

Appen er udarbejdet på baggrund af vores daglige arbejde med babyer og motorik, og skal ses som viden, inspiration og motivation til at komme ned på gulvet for at lege med barnet. Appen indeholder også viden og gode råd om babymotorik, samt barnets udvikling. (Links til apps nederst i indlægget).

4 gode motorikøvelser til forskellige aldre

Dreng på 3 mdr. leger cykeltur (øvelsen kan lave fra babyen er helt spæd).  Øvelsen giver kropsbevidsthed og stimulere fordøjelsen, hvis der er problemer med den.

Dreng på 3 mdr. leger cykeltur (øvelsen kan lave fra babyen er helt spæd).

Øvelsen giver kropsbevidsthed og stimulere fordøjelsen, hvis der er problemer med den.

Pige på 4 mdr. laver baglæns koldbøtte (øvelsen kan laves fra barnet er ca. 4 mdr. gammelt og har fået hovedkontrol, hvilket almindeligvis sker når barnet er 2-3 mdr.)  Øvelsen styrker balancen.

Pige på 4 mdr. laver baglæns koldbøtte (øvelsen kan laves fra barnet er ca. 4 mdr. gammelt og har fået hovedkontrol, hvilket almindeligvis sker når barnet er 2-3 mdr.)

Øvelsen styrker balancen.

Pige på 8 mdr. kravler over mors ben efter et stykke legetøj  Øvelsen handler om at udfordre barnets generelle brug af kroppen med fokus på styrke og stabilitet.

Pige på 8 mdr. kravler over mors ben efter et stykke legetøj

Øvelsen handler om at udfordre barnets generelle brug af kroppen med fokus på styrke og stabilitet.

Conrad på 13 mdr. går baglæns mens jeg hjælper lidt.  Øvelsen træner barnets muskelkontrol.

Conrad på 13 mdr. går baglæns mens jeg hjælper lidt.

Øvelsen træner barnets muskelkontrol.

Kristine BjerreComment