Far: ”Det var frustrerende ikke bare kun at være glad”

COLOURBOX10355455 (1).jpg

Af journalist Mathilde Kaastrup Sørensen
Hvad sker der, når man spørger ind, lytter og er nysgerrig på, hvordan det opleves at blive far. Svaret har sundhedsplejerske og sundhedsantropolog, Anette Dahl Elgaard, for hun har opsøgt fædrenes fortællinger.

Blandt jordemødre og sundhedsplejersker er der lige nu et stort fokus på at undersøge, hvordan man i forbindelse med fødsel og graviditet kan inddrage fædre meget mere, end man gør i dag.

Men hvordan opleves det, når man pludselig kan kalde sig selv for far? Hvilke tanker står man med, når hele ens tilværelse ændres på et øjeblik, og man påtager sig en ny rolle for livet? Hvilke følelser går fædrene rundt med i den første tid efter fødslen, og hvordan har de det psykisk med hele transformationen fra at være mand og til at blive far?

De spørgsmål har sundhedsplejerske og sundhedsantropolog, Anette Dahl Elgaard, forsøgt at finde svar på.

”Jeg var interesseret i at undersøge, hvordan det føles at blive far. Jeg ville helt tæt på og ud og opleve, hvordan de har det i starten,” fortæller Anette Dahl Elgaard.

Dette indlæg giver et indblik i fædrenes fortællinger, og i hvordan resultaterne efterfølgende er blevet implementeret i en ændret tilgang til fædrene i Sundhedsplejen i Skive Kommune.

Otte fædre. Otte hjem. Otte ærlige beretninger.

Mange fædre ville gerne tale med Anette Dahl Elgaard, og beretningerne tegner et klart billede af, at der for fædrene er en uoverensstemmelse mellem deres forventninger til at blive far, og så den virkelighed og de følelser, der møder dem på den anden side.

En far fortæller blandt andet:

”Der er bare nogle andre ting, der fylder, end man lige forventede. Jeg står ikke og siger, at det kørte bare og var den fedeste oplevelse. Det var det jo så efterfølgende, når man lige får det på afstand. Men når man lige står i det, var det bare nogle andre ting, der kom op.”

Det centrale i fædrenes fortællinger er især følelsen af utilstrækkelighed, usikkerhed og en oplevelse af ikke at leve op til ens egne forventninger.

”Man er bare verdens mest usikre person lige dér. Så spørger jordemoderen, om man ikke lige vil komme og klippe navlestrengen og hjælpe med at give barnet tøj på. Hold da kæft, mand. Så tænker man bare, at nu kommer de sgu og fjerner vores barn. Man er bare så usikker. Jamen, det er helt vildt! Måske kunne det bare godt være rart, hvis jordemoderen lige gjorde det. Jeg tror ikke, at nogen far vil tænke. Fandens også – det var jordemoderen, der gav mit barn tøj på første gang,” fortæller en far.

Hvorfor kan jeg ikke?

For fædrene fører det til frustrationer og selvbebrejdelser, når de kigger på deres partner og tænker, at de gør det bare. De kan det bare. Mens fædrene selv oplever at føle sig som den usikre.

”Det var ikke lige sådan jeg havde regnet med og håbet på, at det var. Jeg havde jo regnet med eller håbet på, at fra den dag, hvor han blev født, jamen, så var det far og søn. Lige så meget, som det var mor og søn,” siger en far.

Men til trods for, at fædrene ville ønske, at de før fødslen selv var blevet advaret om det normale i at have det sådan, så deler de færreste følelserne med andre.

”Det er jo ikke noget, man hører om. Man hører altid i forhold til vores kultur, at mænd skal være det stærke køn, at det er os, der skal være standhaftige, men det er sgu bare ikke lige altid, at man kan være det.”

En anden far fortæller:

”Det var faktisk derfor, at jeg googlede fødselsdepression til at starte med. Det var fordi, jeg følte, at lige nu burde jeg være i det lykkeligste tidspunkt i mit liv, men det følte jeg bare ikke rigtig, at jeg var. Jeg har ikke fortalt det til nogen. Min kone ved det heller ikke.”

Den moderne far

Når Anette Dahl Elgaard kigger analytisk på det, så er det ifølge hende ikke så mærkeligt, at fædrene kan sidde tilbage med de svære følelser. Vores samfund stiller i dag nogle krav og forventninger til den moderne far om ligestilling og ligeværd, mener hun.

”Vi vil så gerne have frem, at fædrene kan helt det samme. Vi har så meget fokus på ligestilling i dag, og i kølvandet på alt det, der tror jeg, at fædrene stiller rigtig høje krav til sig selv. De ser, at alle andre kan, men ingen andre fædre fortæller jo, hvordan de egentlig selv har haft det, ” siger Anette Dahl Elgaard.

Ifølge hende er det naturligt, at fædrene kommer til at sidde tilbage med en følelse af, at det ikke blev det faderskab, de havde håbet på.

Men det er følelser, der skal italesættes, og især i parforholdet, lyder hendes råd.

”Det er godt for parfoldet også at italesætte faderrollen og de følelser, man sidder med som far, så man ikke går så meget forkert af hinanden.”

Generelt skal man i sundhedsplejen være meget bedre til at inddrage fædrene og også spørge ind til, hvordan de har det, mener Anette Dahl Elgaard.

”Vi skriver typisk aldrig noget ned i farens journal, når vi er på hjemmebesøg, men det skal vi gøre. Filmen knækker jo allerede helt fra starten, hvis de blot føler, at de står der som vedhæng på sidelinjen. Ingen far skal have et kaos indeni og føle, at han ikke kan sige det. Hvis vi kun spørger ind til moren, så er det ikke så mærkeligt, hvis man som far føler, at det er malplaceret at sige de her ting,” mener Anette Dahl Elgaard.


Faktaboks

  • I forlængelse af undersøgelsen har Sundhedsplejen i Skive Kommune rettet mere fokus på fædrene særligt i de tidlige besøg, hvor begge forældre ofte er tilstede. Små justeringer i kommunikation og sundhedsoplysning har haft en enorm effekt.

  • Sundhedsplejen i Skive Kommune har udviklet en frase målrettet fars journal, som sikrer, at man får spurgt ind til, hvordan fædrene har det.

  • Som følge af undersøgelsen er Anette Dahl Elgaard inviteret til en tværfaglig workshop ved psykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, som også er leder af Forum for Mænds Sundhed og Projekt Far for Livet. Projektet er etableret med henblik på udvikling af et parforberedelses-koncept, der fokuserer på de psykologiske processer i forældredannelsesprocessen og som inkluderer fædre på linje med mødre. Et koncept, som måske kan være forebyggende i forhold til fødselsdepressioner hos både mænd og kvinder? Desuden er projektets mål at øge fædres deltagelse i sundhedsplejerskens hjemmebesøg generelt – både før og efter fødsel.

COLOURBOX35328837.jpg

Kristine Bjerre2 Comments