Far har også brug for barsel

Lasse7.jpg
Min historie handler om glæde – om den fantastiske øjenåbnende oplevelse det var at være på barsel. ALLE har brug for det, ligegyldigt hvad man stemmer på, ligegyldigt hvilken type mand man er.

Lige fordeling af barsel skaber ligestilling 
I Danmark tager mødre i gennemsnit 10 gange så meget barsel som fædre, og vi halter derfor svært efter når vi sammenligner os selv med andre nordiske lande. Mødres orlov betragtes som en selvfølgelighed, som er både naturligt og indiskutabelt, mens fædres barsel er et tilvalg, som er op til diskussion alt efter familiens økonomiske og strukturelle situation. Hvorfor er farbarsel, udover de 14 dages øremærket barsel, endnu ikke en helt naturlig del af det at få et barn? 

Jeg er gymnasielærer og har været det i 6 år. Jeg har holdt 3 måneders barsel med Saga fra hun var 9-12 måneder. Som gymnasielærer havde jeg også lang sommerferie, som gav mig næsten 2 måneder derhjemme tidligt i vores barselsliv. Jeg havde fuld løn under hele min barsel, og jeg kunne godt have holdt mere, hvis vi ikke lige var flyttet i større, dyrere lejlighed for at have mere plads til Saga – det havde mine arbejdsgivere sandsynligvis givet mig lov til. Det er en dejlig historie, men ikke den almindelige historie. Desværre.

Det må være et mareridt at være selvstændig erhvervsdrivende mand og holde barsel. Af hvad jeg hører, kan det nærmest heller ikke lade sig gøre.

Her taler statistikkerne deres også eget tydelige sprog: Mødre tager størstedelen af barslen og forældreorloven. Fædrene tager i gennemsnit 29,5 dages orlov. Det er derfor heller ikke normalen at se fædre på lang barsel, og det kan måske endda understøtte fremmedgørelsen af faren i den rolle. 

Det mest interessante jeg stødte på var de blikke jeg fik, hvis jeg gik rundt med Saga i en vikle, eller var ude at lege. Folk smiler mere til mig end til ”endnu” en kvinde der er på barsel. Dét at være mand og på barsel virker nysgerrighedsvækkende. Der bliver virkelig lagt mærke til det. Som mand at ses i den omsorgsgivende rolle, fremstår bemærkelsesværdigt – sådan burde det jo ikke være.

Og hvordan får vi ændret på det? Vi skal normalisere farbarsel. Der er mange skridt der skal tages endnu! Både de strukturelle barrierer der spænder ben for farbarsel på arbejdsmarkedet, og på de kønnede forventninger vi har tillært os og reproducerer, blandt venner og familie.   

Et kønt dilemma
I mange tilfælde har fædre eller medforældre ikke de samme muligheder for at få betalt barsel eller refusion. Som far og medforældrer skal du enten være omfattet af en overenskomst, der giver betalt barsel (hvilket en række overenskomster i dag har, men ikke alle) eller være på en arbejdsplads der som et medarbejdergode giver fædre eller medforældre betalt orlov. Selv i funktionærloven er det kun mor der er omtalt når det gælder barselsorlovsrettigheder.

Også lovgivningen fastholder altså moderen i rollen som den primære omsorgsperson og faderen som den primære forsørger, og DET skaber et ligestillingsproblem. 

Forældreansvar transcenderer køn og har mere at gøre med at skabe gode rammer og en meningsfuld tilværelse for barnet. Mange har det her biologiske syn på det, og mener at kvinden må være bedre, for hendes krop er jo programmeret til det; til at være gravid og amme. Jeg er meget skeptisk overfor direkte evolutionære forklaringer. Meget nyere psykologisk forskning viser at børn knytter sig uafhængigt af køn og familiære funktioner. Det argument at kvinden skulle have ret til mere barsel kommer af et forældet syn på hvad det indebærer at være mand og kvinde – kvinden er den omsorgsgivende og manden er den forsynende. Men det er jo begges barn. Begge har et lige stort ansvar. Men det er nok lettere for mig som mand at sige end for en kvinde at høre – de har trods alt båret på barnet.

Det frie valg 
I EU varsles 8 ugers øremærket barsel til fædre. Det har skabt ramaskrig i det danske land: Flere partier siger klart nej tak, fordi de mener det må være op til de enkelte familier at bestemme, hvordan de vælger at fordele barselsorloven mellem dem. Men er det frie valg med til at fremme ligestillingen? Mange mænd oplever at møde modstand i forbindelse med barsel – måske hører de ”nå, det er måske lige lovlig længe,” eller at det er ”kvindens job” I nogle tilfælde menes der ikke at være råd til det i familien. Statistikkerne viser at det stadigvæk er mænd der tjener mest på arbejdsmarkedet. Hvis far tjener mere, giver det mere mening at han ikke holder barsel, men på den måde er kvinden også mindre på arbejdsmarkedet og har ikke samme mulighed for at opbygge sit lønniveau. Det er en selvforstærkende spiral.

Deres maskulinitet bliver stillet i tvivl, og der bliver gjort grin med at de vil holde barsel. For mig er der intet mere maskulint end at være en god far, udvise empati – det er topmålet af maskulinitet. Det andet er en uheldig stereotyp opfattelse af at være mand.

Undersøgelser har faktisk vist, at den samlede husstandsindkomst stiger, jo mere ligeligt barslen er fordelt mellem far og mor. Ved en mere lige fordeling af forældreorloven og ved at tage del i ansvaret omkring børn og familie lever mænd længere, får gladere børn, udvikler personlige kompetencer og får en bedre familieøkonomi.

Hvis vi ikke gør op med de kønnede forventninger, både mænd og kvinder møder på arbejdspladsen og i privaten, så vil barslen højst sandsynligt fortsat opfattes som et kvindeanliggende. Derved skaber det frie valg ikke nødvendigvis ligestilling. I Norge har man indført øremærket barsel til fædre (fædrekvote), der har medført en stor stigning af fædre på orlov. Måske vi skal prøve det samme af i Danmark? 

Hvad har jeg fået ud af at holde barsel? Ren og skær tilknytning til mit barn. Fordi jeg fik så lang tid hjemme med Saga, oplevede jeg en meget bedre dynamik imellem os, større forståelse af hinanden, større behov for at være nær hinanden. 
Det har udvidet mit følelsesspektrum; jeg har lettere ved at nå ud i følelsesmæssige ekstremer – både glæde og sorg. Det har været en bevidstudvidende oplevelse. At opleve den fulde betydning af at være forælder Det hele kommer af sig selv; skifte bleer, lære at forstå sit barn, læse sit barns signaler, afstemme følelser -barnet bliver mere afhængigt af én og opsøger én mere. 

Der er bestemt brug for at blive skabt nogle bedre barselsvilkår – hvis penge skal snyde én for de relationer, så er det meget dyrt tjente penge.

IMG-8088.JPG

Lasse Bundgård er tidligere forperson for DareGender, samt gymnasielærer og nu far til Saga. Han har holdt 3 måneders barsel udover de 14 dage med sin datter.

Kristine Bjerre